Kirkens historie

ALBØGE KIRKE                                                           

Albøge kirke er højtbeliggende, nord for den gamle hovedlandevej. Fra kirken er der en meget smuk udsigt over en dalsænkning, en tidligere udløber af Kolindsund. 
Albøge Kirke har været en lille romansk kirke fra engang i 1100-tallet, med et i forhold til skibet smalt og lavt kor. Men som så mange andre kirker er den blevet ombygget til et gotisk langhus, hvor skib og kor går i et. Hvor kategorisk man har gået til værks ved ombygningen, får vi et indtryk af ved at betragte ydermurene. Vi kan se, at kirken oprindelig er bygget af tilhugne granitkvadre. Disse er ikke hvidkalkede, som den øvrige del af kirken. I kirkens vestlige ende, hvor man skulle vente at finde hovedsagelig granitkvadre, udgør den gamle mur imidlertid kun de nederste rækker sten, mens den østlige for en stor del er af granit. Dette fortæller os, at Albøge Kirke ved ombygningen i senmiddelalderen på det nærmeste blev nedbrudt. Men de gamle kvadersten blev genanvendt ved opførelsen af det nye kor, og her genfinder vi hovedparten af dem. På kirkens nordside finder vi endog rester af den gamle korbue, anvendt som sokkel-sten. Ligeledes på nordsiden ses, at man har tænkt at bygge et sakristi i den østlige ende. Den gamle tilmurede kvindedør ses med en smuk gotisk spidsbue, mens den tilmurede præstedør i det planlagte sakristi afsluttes med en fladbue.

Tårnet, formentlig fra omkring år 1500, er et af de på egnen så velkendte styltetårne, lille og smalt, med åbning mod vest, hvor klokkeren kunne stå i læ. På sydsiden findes våbenhuset, som er af nyere dato, uden kamtakker som på tårnet. Mod syd endvidere en åbning til et gravhvælv under kirken.

Kirkens indre                                                                                                          . 

Hvad Lyngby Kirke har i storhed og pragt, har Albøge Kirke i hygge. Trods de smukke, høje hvælv giver rummet indtryk af intimitet. Skønt Albøge Kirke ikke er så rigt udstyret som Lyngby, har den dog klenodier, som er værd at lægge mærke til. 
Døbefonten fra omkring år 1200 er romansk, udhugget med løvefigurer. Den har indtil 1883 været bemalet med murfarve. 
Altertavlen er i højrenaissance, med årstallet 1698, og bærer - ligesom altertavlen i Lyngby Kirke - Severinus Petris navnetræk. Midterfeltets maleri af C. Tilly, 1855, viser hyrdernes tilbedelse. Alterstagerne er i gotisk stil, hver med to sidepiber. Alterkalk og -disk er fra 1880-erne.

Ved hver gudstjeneste fremlægges på alteret Christian d. III's bibel fra 1550, den første samlede Bibeloversættelse på dansk. Da Frederik d. II i 1569 fra Varbergs belejring autoriserede Den danske Salmebog, omtalte han også de mange Bibler, som var forsvundne fra kirkerne. Han fandt anledning til at forordne, at såvel salmebog som Bibel og gudstjenesteordning skulle lænkes fast i kirkerne. Det drastiske skridt finder forklaring i, at alene Bibelen havde værdi som en okse. Samtidig skulle præsten indestå med sit embede for bøgernes sikkerhed i kirken. 

Ved en testamentarisk gave fik Albøge menighedsråd mulighed for at lade den gamle Bibel restaurere, så den nu igen fremstår i en indbinding, som svarer til den tid, hvori den udkom. I næsten halvdelen af det forgangne årtusind har den ligget på kirkens alter! Den var allerede gammel, da Chr. IV regerede. Og da Søren Qvist, præsten i Vejlby, blev halshugget på Albøge Tinghøj. - Christian III's Bibel er udgivet kort efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Den indeholder en række fornemme træsnit, men først og fremmest består dens betydning i, at den har været et vigtigt led i videreførelsen af evangeliet til senere slægtled, og det er denne Bibeludgivelse, som har været altafgørende for bevarelsen af det danske sprog. Det er altså ikke uden grund, at vi hæger om Bibelen på alteret i Albøge Kirke! Den er ikke bare en stor sjældenhed, men den har også været med til at præge os som kristne og som danske.

Alterskranken er fra omkring år 1700 og bærer ligesom alterskranken i Lyngby Kirke Krag-Høgvåbnet. Samme våben findes på lydhimlen over prædikestolen, med årstallet 1740. 

Selve prædikestolen med skabsagtig opgang er fra begyndelsen af 1600-tallet. I prædikestolens billedfelter er den gamle udsmykning med evangelistbilleder draget frem.

Kirken fik sit første orgel opsat på et pulpitur ved vestgavlen i 1908. Det nuværende orgel er fra 1981.

Når Albøge Kirke ikke er så rigt udstyret som Lyngby, skyldes det dels, at Lyngby Kirke har været pastoratets hovedkirke, men dels nok også, at ejerforholdet har været anderledes. Vi har set, at baroniet Høgholm har sat sit præg på kirken. Men tilknytningen til Fævejle synes i øvrigt ikke at have gjort sig gældende. I mange år har sognebevidstheden i Albøge bl.a. givet sig udslag i, at kirken var ejet af en række af sognets gårdejere. Først i 1951 blev Albøge Kirke selvejende.

Albøge Kirke blev restaureret i 1990. Herunder fremdroges kalkmaleridekorationer på hvælvingernes ribbebuer, som er samtidige med disse. Udover at der på væggene findes syv viekors, er det de eneste kalkmalerier i kirken. Oprindelige billeder og indskriptioner på altertavle og prædikestol blev også draget frem, ligesom prædikestolens oprindelige udformning blev genskabt. 
Ved restaureringen fik kirken tillige indsat nye stolestader.