Kirkens historie

 

STENVAD KIRKE 

 

Kirken er en af de få danske landsbykirker, der er bygget efter Anden Verdenskrig. Kirkehistorisk er den derfor ikke særlig interessant, men det er til gengæld historien om, hvordan den blev til.

Kirken i Stenvad er ikke fra Middelalderen som hovedparten af kirkerne på Djursland. Den er først opført i 1959, og den rummer derfor hverken kalkmalerier eller gammelt inventar.              

Til gengæld er den i sig selv et vidnesbyrd om en beundringsværdig folkelig indsats. For det var slet ikke let at få rejst en kirke på den tid.     

Faktisk gik der 15 år, fra man stiftede en kirkefond, og til kirken stod færdig. Og opgaven var ikke lykkedes, hvis man ikke alene havde en stærk og drivende kraft i først og fremmest doktor Lorentzen, men også havde en solid opbakning blandt folk i Stenvad og omegn.

Allerede et år efter oprettelsen af kirkefonden var der indsamlet over 120.000 kroner, heraf 30.000 kroner i form af tømmer og andre materialer.

Svarer til 6-10 millioner

Beløbet lyder ikke af meget i dag, men man må huske på, at lønnen i provinsen dengang lå på mellem 2 og 3 kroner i timen, hvor den i dag er mellem 50 og 100 gange så høj.             

Omregnet til vor tids penge indsamlede man altså et beløb, der svarer til mellem 6 og 10 millioner kroner. Og nok ydede især doktor Lorentzen og bagermester Andersen en betydelig andel, ligesom der kom væsentlige beløb fra Ørum og Glæsborg kommuner. Men de fleste penge kom fra folk med almindelige indtægter. Alt i alt kom der bidrag fra over 1200 personer – altså også folk uden for Stenvad og omegn, hvor der dengang skønnedes at bo cirka 1000 mennesker.

Det var så mange penge, at Ørum Sparekasse til sidst nægtede at tage mod yderligere beløb, så man måtte købe obligationer for 30.000 kroner!

Lønborg-Jensen blev arkitekt

For hurtigst muligt at have planerne klar kontaktede man arkitekt Harald Lønborg-Jensen, der var kendt for sine restaureringer af Løgumkloster kirke og Skt. Katharinæ kloster i Ribe og for opførelsen af blandt andet Frederikskirken i Skaade og kirken i Åbyhøj.

Lønborg-Jensen så på byggegrunden i juli 1944 og kom med et overslag i oktober på cirka 227.000 kroner – et overslag, der dog siden blev noget forhøjet.             

Overslaget blev så sammen med Lønborg-Jensens tegninger sendt til Kirkeministeriet, hvor man imidlertid var temmelig forbeholden, hvad der naturligvis hang sammen med den tyske besættelse og de usikre økonomiske forhold.

Det var ikke opmuntrende, men biskoppen i Århus, Skat Hoffmeyer, støttede projektet varmt, og i 1945 fik man lov til at anlægge en kirkegård, og der blev sikret mulighed for at udvide den, da provsten udtrykte bekymring for, at den kunne blive for lille!

I december 1946 fik man lov til at støbe fundamentet til kirken på den grund, som ejeren af Vidtskue på Ulstrupgårds Allé havde stillet til rådighed, og i marts 1947 tillod kirkeministeriet, at der blev ansat en hjælpepræst for præsten i Fjellerup til at tage sig af menigheden i Stenvad.

I november 1948 døde Lønborg-Jensen, som altså ikke fik set kirken fuldført. I stedet ansattes arkitekt A.V. Ravn fra Grenaa.

I kirkeministeriet mente man, at kirken var for dyr, og det blev foreslået at indrette bjælkeloft, som ville være billigere end de foreslåede hvælvinger. Det sagde menighedsrådet dog nej til.

Møderne med Bodil Koch

I 1954 kom så endelig kirkeminister Eiets godkendelse af planerne, og det blev oven i købet sagt, at der var mulighed for, at kirken kunne komme på finansloven for 1955.

Det kom den nu ikke. Farre kirke syd for Give fik penge, men det gjorde Stenvad ikke.               

Derfor fik menighedsrådet et møde med kirkeminister Bodil Koch, der havde haft embedet siden 1953 og var kendt for sin interesse for folkelige initiativer. Og det blev meget vellykket.

Menighedsrådet antydede muligheden for, at man nøjedes med et lille beløb og så byggede en skrabet udgave. Det sagde Bodil Koch imidlertid nej til.

Da hun herefter blev spurgt, om hun kunne garantere, at Stenvad fik de nødvendige penge, sagde hun, at hun ikke kunne give garantier, men hvis hun fortsatte som kirkeminister, ville kirken i Stenvad »komme i allerøverste række«.

Bodil Koch påpegede risikoen for, at et ministerskifte kunne føre til, at en ny minister ville foretrække at bygge kirker i København. Hun blev imidlertid ved med at være minister, og den 27. juli aflagde hun Stenvad et besøg i forbindelse med et ferieophold på Mols. Hun udtrykte glæde over kirkegårdsdiget og de øvrige arbejder, der var sat i gang. I det hele taget var hun begejstret over den opslutning, der var bag kirkesagen i byen.

Endelig fik man den 18. oktober 1955 det glædelige budskab, at der var afsat 47.500 kroner til kirken på finansloven for 1956 – som første fjerdedel af et samlet lån på 190.000 kroner.

Stenvad var i øvrigt den eneste nye kirke, som fik bevilling i det år. Så Bodil Koch havde holdt fast ved, hvad hun sagde!

Den festlige indvielse

Søndag den 14. juni 1959 blev så den store dag, hvor kirken kunne indvies. Og den blev fejret til gavns. Der blev holdt en kirkekoncert med medvirken af de studerendes kor i Århus, Århus Studenterorkester og operasanger Kirsten Schultz, og bagefter opførtes en kantate, der var skrevet af professor Johannes Sløk og havde musik af komponisten Bent Lorentzen.

Begge havde tilknytning til Stenvad. Bent Lorentzen var søn af doktor Lorentzen, der var hovedkraften bag opførelsen af kirken, og Sløk var gift med Anna Dorthea Pedersen, der var datter af førstelæreren i Stenvad. I øvrigt havde han en nær tilknytning til doktor Lorentzen, der havde støttet ham økonomisk under studierne.

DIGTET TIL STENVAD KIRKE 

Kirken tegner sin takkede gavl

stolt på en bakketop

står blandt markernes brogede tavl

fremmed og peger op.

 

Selv vi rejste dens hvidklædte tegl,

højned med tårn dens tag,

hvælved loftet i gotiske segl

sangbund for klokkeslag.

 

Gådefuldt som et sindrigt idol,

brugbart til ingenting,

guddomsfjern, en midvintersol,

skærmet med mur omkring.

 

Visdomstung i en tavs symbolik

hvisker dens skib og kor,

tydes dog kun, når seerens blik

læser de skjulte ord.

 

Tolk da selv som en himmelsk herold

budskabet, du har med,

seglbevidnet som tegn i dit skjold:

dom eller miskundhed.

 

Digt III af Johannes Sløk