Foredrag med Erik Meier Carlsen - Hvordan forstås døden i buddhisme og kristendom?

JAN
27

Foredrag med Erik Meier Carlsen - Hvordan forstås døden i buddhisme og kristendom?


Mandag d. 27. januar 2020, kl. 19:00
Ørum Bibliotek, Skolebakken 43, 8586 Ørum
Entre: 30 kr.

Hvordan forstås døden i buddhisme og kristendom?

Døden er det mest afgørende vilkår i menneskelivet. Døden er da også en væsentlig bestanddel i alle de store religioner. Vidste du f.eks., at Buddha og Kristus er langt mere enige om dødens mening, end det står klart for de fleste moderne mennesker? Det kan du høre Erik Meier Carlsen, journalist, forfatter og cand. mag. i religionshistorie, fortælle om på Folkeuniversitetet på Ørum Bibliotek, når biblioteket sammen med Ørum Kirke og Folkeuniversitetet i Norddjurs  laver minitema om døden.

Erik Meier Carlsen har praktiseret og fulgt den tibetanske buddhisme i 46 år, siden han første gang mødte Dalai Lama. Han har modtaget undervisning af mere end et halvhundrede tibetanske mestre, herunder de højst respekterede, både i Tibet og i eksil. Han har oversat Den Tibetanske Dødebog fra tibetansk til dansk, udgivet af Borgens forlag og Gyldendal i fem oplag. I de seneste fem år er han blevet fast kirkegænger og ser ikke noget afgørende modsætningsforhold mellem kristendommen og buddhismen.

Næste arrangement om døden er en samtale med vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris, forfatter Naja Marie Aidt, samt Helle Dalby Kristensen fra Hospice Djursland. Det finder sted på Sostrup Slot i juni.

Pris: 30 kr. Der sælges kaffe og kage på aftenen.

Tid og sted:

Mandag d. 27. januar Kl. 19

Ørum Bibliotek, Skolebakken 43,  8586 Ørum